Fredag den 29-07-2022 var vi på besøg ved Jørn og Ingrid Tang i Dynved for at spille krolf.
Bane 1 var en fin nyslået græsplæne med 1 besværlig hul, hul 12, som gik op ad bakke. Mange fik ikke kuglen i hul inden for 8 slag.
Bane 2 og 3 var lang håret med nyslået spor, men langt græs rundt om sporet. Der var diverse forhindringer på nogle af banerne, rør og tagrende. Det lange græs var vist nok den største forhindring for mange af spillerne.
Der var pause efter spil 1 og 2, hvor vi grillede det medbragte kød eller pølser. Sonja Bang havde lavet kartoffelsalat. Der var sat borde og stole iop nde i laden.
Efter spil 3, blev der uddelt bobler, Hans Erik havde nemlig fødseldag.
Jørn Tang og Sonja Bang fik vin.
Det var en god dag, vejret var med os, og alle hyggede sig.